Servicetekniker
Vil du udvikle dig i en teknisk rolle? Bliv en del af vores ambitiøse serviceteam hos Element Logic!
Element Logic Denmark oplever forsat betydelig vækst og i lyset af dette søger vi dig, der har lyst til at blive en del af et uformelt og ambitiøst serviceteam, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden med at sikre vores kunders optimale drift af deres anlæg!
Vi søger en kandidat som er i starten af sin arbejdskarriere, men som allerede har lidt erfaring fra teknisk eller mekanisk arbejde. Du har et ønske om at udvikle dig og lære mere – og ser for dig at starte som servicetekniker, for på sigt at bevæge dig over i en teknisk supportrolle i BackOffice, hvor du kan hjælpe vores kunder med tekniske udfordringer og bidrage til løbende forbedringer.
Er du kundeminded, teknisk nysgerrig og motiveres af at være hos vores gode kunder størstedelen af tiden? så er det måske lige dig vi ansætter som vores nye servicetekniker – Vi ser gerne, at du bor i tæt afstand til vores kontor i Odense.
Vi er et ambitiøst team bestående af 14 dygtige serviceteknikere, en servicekoordinator, en servicemanager og to technical supervisors (support til serviceteknikerne).
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har hænderne godt skruet på, forståelse for digitale systemer og arbejdsgange samt en passion for teknologi og automatisering. Du motiveres af at yde god kundeservice og levere høj kvalitet i dit arbejde. Med den rette indstilling og vilje til at lære, kommer du langt hos Element Logic – resten lærer vi dig!
Du får en grundig oplæring med en dedikeret "buddy" og tæt støtte fra teamet. Derudover bliver du certificeret AutoStore-tekniker og får løbende træning i nye produkter.
Som servicetekniker bliver din hovedopgave efter oplæring, at udføre service, vedligehold og fejlfinding på robotter og plukkeporte i vores kunders AutoStore anlæg, så deres lagerdrift kører effektivt og problemfrit.
Dine primære arbejdsopgaver bliver dermed:
- Forebyggende service af kundernes AutoStore anlæg samt transportbåndsanlæg
- Reparationer og fejlfinding på kundernes AutoStore anlæg
- Fejlfinding og service på conveyor-systemer, kasserejsere, kasselukkere samt plukkerobotter.
- Rådgivning af kunderne i forbindelse med service og fejlfinding.
- Rapportering af service, reparationer og fejlfinding til kunderne og Back Office
- Booking af egne hotelophold hvis service/reparation kræver overnatning
Backoffice -opgaver:
- Support og rapportering til kunder
- Afholdelse af kundemøder med fokus på optimeringsmuligheder og fejlafhjælpning.
- Oprettelse af indkøbsordrer ved garantisager
Personlige og faglige kvalifikationer
- Din faglige tilgang kan være mange, men nøgleordet er at være teknisk nysgerrig, samt besidde gode håndværksmæssige færdigheder. Er i stand til at bruge moderne IT-værktøjer til både rapportering og fejlfinding.
- Have lyst til eller erfaring med en udekørende funktion som Servicetekniker med tæt kundekontakt
- Gerne Erfaring med at læse og forstå elektriske diagramtegninger
- Trives med max ca. 60 rejsedage (overnatninger) årligt primært i DK
- Tale og skrive flydende dansk og gerne samme niveau på engelsk
- Have gyldigt kørekort B og ikke være bange for højder.
- Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat, men ikke et krav
Du har en unik blanding af personlige og faglige kvaliteter. For os er det ikke kun det tekniske, men også din personlighed, der spiller en afgørende rolle. Vi søger en passioneret medspiller, der trives i en kundeminded kultur, hvor engagement, fleksibilitet, teamspirit og iværksætterånd udgør fundamentet for vores fælles succes. Udover at være Great Place to Work certificeret som et fantastisk arbejdssted, er vi stolte over at have modtaget Børsen Gazelle 2023.
Du skal også være struktureret og veldokumenteret. Det betyder, at du skal være i stand til at planlægge og organisere dine arbejdsopgaver og dokumentere dem. Samtidig er det vigtigt, at du kan give kunden rådgivning om de bedste løsninger – og yde en høj, fleksibel servicegrad uden at forstyrre kundernes drift og forretning.
Det er en klar fordel, at du har stærk systemforståelse og stor interesse for både IT og teknologi. I en teknisk supportrolle vil du arbejde med både software og hardware, og det er derfor vigtigt, at du har en solid IT-teknisk forståelse og evner at fejlsøge og analysere komplekse systemer. Du vil dagligt betjene og navigere i forskellige interne systemer og supportværktøjer, så det er afgørende, at du trives i en digital hverdag og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og arbejdsrutiner.
Hvad tilbyder Element Logic?
- En udfordrende jobmulighed i en stadigt voksende virksomhed
- En arbejdsplads med stort fokus på et godt arbejdsmiljø for alle
- Servicebil
- Konkurrencedygtig løn, gode forsikringsordninger og pensionsplaner
Arbejdssted: Odense, og ude hos vores kunder i hele Danmark
Startdato: Hurtigst muligt
Kontaktform: Fast ansættelse
For yderligere spørgsmål om stillingen eller processen, kontakt venligst Lene Berg på +47 971 07 262 eller e-mail: lene.berg@elementlogic.no
Vær dig selv, i dit element.
Hos Element Logic er vores medarbejdere vores største ressource. Vi ønsker, at folk skal være i deres element, så vi anerkender, fejrer og dyrker styrken i vores mangfoldighed. Vi tilbyder lige muligheder og ønsker ansøgninger fra kandidater uanset alder, race, etnicitet, kønsidentitet og -udtryk, seksuel orientering, sprog, national oprindelse, mentale og fysiske evner, religiøse og politiske præferencer, livsfase eller familiestatus. Vi vil have en arbejdsplads, hvor folk blomstrer med deres unikke evner, perspektiver og livserfaringer.
Mere om os Siden 1985 har Element Logic® optimeret lagerpræstationer. Vi er verdens første og største AutoStore®-partner. I 2022 har Element Logic overtaget SDI, hvilket gør os til en af verdens største systemintegratorer. Vores branche oplever en vedvarende dobbeltcifret digital vækst mod 2025. Væksten drives af stærke fundamentale forhold, da kravene til ydeevne og omkostninger for manuel håndtering stiger, mens efterspørgslen efter e-handel fortsætter med at stige eksponentielt. Element Logic fortsætter med at vokse, og derfor har vi brug for flere dygtige og engagerede mennesker på vores rejse. Hvis du ønsker at arbejde i en virksomhed med høj ekspertise, med visionen om at gøre vores kunders lager til de mest effektive i verden, er du det rette sted! Virksomheden opererer i en branche, der drives af e-handelstendenserne og det stigende behov for automatisering og er fremragende positioneret for fremtiden.
- Department
- Service & Maintenance
- Role
- Service Technician
- Locations
- Odense, Denmark
- Remote status
- Hybrid
- Employment type
- Full-time
Odense, Denmark
About Element Logic
Element Logic ® optimizes warehouse performance through cutting-edge technology, AI-driven software, and tailored solutions that enhance efficiency, accuracy, and scalability. We are a global technology company founded in 1985, with more than 950 employees across 30 countries specializing in intelligent warehouse automation, and the world’s first and largest AutoStore™ partner.
With a strong heritage rooted in innovation, we empower businesses across industries to maximize success by automating workflows and improving logistics operations.
Our unique combination of expertise, proven track record, and commitment to both our people and technology make us the preferred partner for warehouses aiming to gain a competitive edge.
At Element Logic®, our people are our greatest resource. It is their bravery, passion, and reliability that enable us to deliver smarter solutions for our customers to succeed. Optimizing warehouse performance is not just our slogan - it is our mission.
Already working at Element Logic?
Let’s recruit together and find your next colleague.